丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿11

»Ser du, prinsessen er ikke død! Hun har sendt den lille herop, og
nu er den anbragt!«
»Det har jeg jo sagt fra første færd!« sagde storkemoder, »tænk nu
lidt på dine egne! Det er snart på rejsetiden; det begynder af og til at
krille mig under vingerne! Gøgen og nattergalen er allerede af sted, og
vagtlerne hører jeg tale om, at vi snart får god medvind! Vore unger
står sig nok ved manøvren, kender jeg dem ret!«
Nå, hvor vikingefruen blev glad, da hun om morgenen vågnede og
fandt ved sit bryst det lille, dejlige barn; hun kyssede og klappede det,
men det skreg forfærdeligt og sprællede med arme og ben, det syntes
slet ikke fornøjet; til sidst græd det sig i søvn og som det da lå der, var
det noget af det dejligste, man kunne se på.