Vikingefruen var så glad,
så let, så karsk, det båres hende for, at nu ville vist hendes husbond
med alle hans mænd lige så uventet komme, som den lille, og så fik
hun og hele huset travlt, for at alt kunne være i stand. De lange,
kulørte tapeter, som hun og pigerne selv havde vævet med billeder af
deres afguder, Odin, Thor og Freja, som de kaldtes, blev hængt op,
trællene måtte skure de gamle skjolde, som der pyntedes med, hynder
blev lagt på bænkene og tørt brænde blev lagt på ildstedet midt i
hallen, for at bålet straks kunne tændes. Vikingefruen tog selv fat med,
så at hun ud på aftenen var betydelig træt og sov godt.