丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿14

»Hvad er dog det!« sagde hun, »har jeg drømt en ond drøm! Det er
jo mit eget yndige alfebarn, der ligger!« Og hun kyssede og trykkede
det til sit hjerte, men det rev og bed om sig ligesom en vild kattekil-
ling.
Ikke den dag, heller ikke den næste kom vikingeherren, skønt han
var på vejen, men vinden var imod, den blæste sydpå for storkene.
Medbør for én er modbør for en anden.
I et par dage og nætter blev det vikingefruen klart, hvordan det stod
sig med hendes lille barn, det var jo en forfærdelig trolddom, der
hvilede over det.