丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿16

Det nænnede den skikkelige vikingefrue ikke, han
skulle kun ved den lyse dag få barnet at se.
En morgenstund susede storkevingerne hen over taget; der havde
om natten over hundrede storkepar udhvilet sig efter den store ma-
nøvre, nu fløj de op for at drage sydpå.
»Alle mand færdig!« hed det, »kone og børn med!«
»Jeg er så let!« sagde storkeungerne, »det kribler og krabler mig
lige ud i benene som om jeg var fyldt med levende frøer! Hvor det er
dejligt at skulle rejse udenlands!«
»Hold jer i flokken!« sagde fader og moder, »og lad ikke knebren gå
så meget, det tager på brystet!«
Og de fløj.