Og de fløj.
I samme stund klang luren hen over heden, vikingen var landet med
alle sine mænd; de vendte hjem med rigt bytte fra den galliske kyst,
hvor folket, som i Bretland, i deres skræk sang:
»Fri os fra de vilde normanner I«
Nå, hvor der blev liv og lystighed i vikingeborgen ved Vildmosen!
Mjødkarret kom ind i hallen, bålet blev tændt og heste blev slagtet; her
skulle ordentligt brases op. Offergoden sprængte det varme hesteblod
på trællene som indvielse; ilden knitrede, røgen trak hen under loftet,
soden dryppede fra bjælken, men det var man vant til. Gæster var
indbudt, og de fik gode gaver, glemt var rænker og falskhed; drukket
blev der, og de kastede hverandre de gnavede knogler i ansigtet, det
var tegn på godt humør.