丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿18

Skjalden, - det var sådan en slags spillemand,
men som også var krigsmand, havde været med dem og vidste hvad det
var han sang om, - gav dem en vise, hvor de hørte om alle deres
krigsgerninger og mærkeligheder; ved hvert vers kom det samme
omkvæd: »Formue dør, frænder dør, selv dør man ligevis, men aldrig
dør et herligt navn!« og så slog de alle på skjolde og hamrede med
kniven eller et knogleben på bordpladen, så at det kunne høres.
Vikingefruen sad på tværbænken i den åbne gildeshal, hun havde
silkekjole, guldarmringe og store ravperler; hun var i sin bedste stads,
og skjalden nævnede også hende i sin sang, talte om den gyldne skat,
hun havde bragt sin rige husbond, og denne var rigtig glad over det
dejlige barn, han havde kun set det ved dagen i al dets dejlighed;