vildskabet, der var ved det, syntes han godt om; hun kunne blive,
sagde han, en drabelig skjoldmø, der slog sin kæmpe; ikke ville hun
blinke med øjnene, når øvet hånd, i spøg, huggede med det skarpe
sværd øjenbrynene af hende.
Mjødkarret blev tømt, et nyt kørt op, ja der blev drukket fyldeligt,
det var folk, der kunne tåle fuldt op. Det ordsprog var der dengang:
»Kvæget ved, når det skal gå hjem fra græsning, men uklog mand
kender aldrig sin maves mål.« Ja, det vidste man, men man ved ét og
gør et andet! Man vidste også, at »Kær bliver kedelig, når han sidder
længe i anden mands hus!« Men man blev dog her, sul og mjød er en
god ting! Det gik lysteligt!