丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿20

Og til natten sov trællene i den varme
aske, dyppede fingrene i den fede sod og slikkede dem. Det var en
rar tid!
Endnu engang i året drog vikingen på tog, uagtet efterhøstens
storme rejste sig; han gik med sine mænd til Bretlands kyst, det var jo
»bare over vandet,« sagde han, og hans husfrue blev tilbage med sin
lille pige, og vist var det, at plejemoderen snart næsten holdt mere af
den stakkels padde med de fromme øjne og de dybe suk, end af dejlig-
heden, der rev og bed om sig.