丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿35

Men vikingen troede ikke på de ord, han var, ligesom de andre,
dåret af hendes dejlighed; vidste heller ikke om, hvorledes sind og
skind skiftede hos liden Helga. Uden sadel sad hun, som groet fast til
hesten, der jog i fuldt løb, og ikke sprang hun af, om den bedes med
andre ondsindede heste. I alle sine klæder kastede hun sig tit fra
skrænten ud i fjordens stærke strømning og svømmede vikingen i
møde, når hans båd styrede mod land. Af sit dejlige, lange hår skar hun
den længste lok og flettede sig deraf en streng til sin bue:
»Selvgjort er velgjort!« sagde hun.