»Det er for at prøve den!«
sagde hun, og vikingefruen så bedrøvet på den vilde, ondsindede pige,
og da natten kom, og skønhedsskikkelsen hos datteren i krop og sjæl
skiftede om, talte hun til hende sorgens varme ord ud af en bedrøvet
sjæl.
Den grimme padde med trolddoms krop stod foran og hæftede de
brune, sorgfulde øjne på hende, hørte og syntes at forstå med menne-
skets tanke.
»Aldrig, selv til min husbond, er det kommet på min tunge om hvad
dobbelt jeg lider ved dig!« sagde vikingefruen, »der er mere ynk i mit
hjerte over dig, end jeg selv troede! Stor er en moders kærlighed; men
aldrig kom kærlighed i dit sind! Dit hjerte er som en kold dyndklump!
Hvorfra er du dog kommet i mit hus!«