丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿60

Der lå endnu ved den rejste grav det kors af grene, der med bast-
bånd var bundet sammen, det sidste arbejde af ham, som nu var død og
borte; liden Helga tog det, tanken kom af sig selv, hun plantede det
mellem stenene over ham og den dræbte hest; ved erindringens vemod
brød tårer frem, og i denne hjertestemning ridsede hun det samme
tegn ind i jorden rundt om graven, det hegnede så pynteligt om den,
- og idet hun med begge hænder ridsede korsets tegn, faldt svømme-
huden som en sønderreven handske af, og da hun vaskede sig i kildens
væld, og undrende så på sine fine, hvide hænder, gjorde hun atter
korsets tegn i luften, mellem sig og den døde, da bævede hendes læber,
da rørte sig hendes tunge, og det navn?