丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿61

hun oftest på ridtet gennem
skoven havde hørt udsunget og udtalt, blev lydeligt fra hendes mund,
hun sagde det: »Jesus Krist!«
Da faldt paddehammen, hun var den unge dejlighed; - dog hovedet
bøjede sig træt, lemmerne trængte til hvile, - hun sov.
Men søvnen var kun kort; ved midnat blev hun vækket; foran hende
stod den døde hest, så strålende, fuld afliv, det lyste ud af øjnene og ud
af den sårede hals; tæt ved den viste sig den dræbte, kristne præst;
»skønnere end Baldur!« ville vikingefruen have sagt, og dog kom han
som i ildsluer.
Der var en alvor i de store, milde øjne, en retfærdighedens dom, et
så gennemtrængende blik, at det lyste ligesom ind i hjertets kroge hos
den prøvede. Liden Helga sitrede derved, og hendes hukommelse
vaktes med en kraft som på dommens dag.