»Det er svært at bære!« tænkte storken, da han fik det om halsen;
»men guld og ære skal man ikke kaste på landevejen! Der er lykke ved
storken vil de sande deroppe!«
»Du lægger guld, og jeg lægger æg!« sagde storkemoder, »men du
lægger kun én gang, jeg gør det alle åringer! Men påskønnelse får
ingen af os! Det krænker!«
»Man har bevidstheden, mo'er!« sagde storkefader.
»Den kan du ikke hænge udenpå!« sagde storkemoder, »den giver
hverken medbør eller måltid!«
Og så fløj de.