Den lille nattergal, der sang i tamarindebusken, ville også snart drage
nordpå; deroppe ved Vildmosen havde liden Helga tit hørt den; bud
med ville hun give den, fuglenes sprog kunne hun, fra hun fløj i sva-
neham, hun havde tit siden talt det med stork og svale, nattergalen
ville forstå hende; og den bad hun at flyve til bøgeskoven på den jyske
halvø, hvor graven var rejst af sten og grene, hun bad den bede alle
småfugle værne der om graven og synge en sang og atter en sang. Og
nattergalen fløj - og tiden fløj hen!