丹麦语安徒生童话之沼泽王的女儿90

Her var bryllupsstads, og liden Helga var bruden, klædt i silke og
juveler; brudgommen var den unge prins fra Arabiens land; de sad
øverst ved bordet mellem moder og bedstefader.
Men hun så ikke på brudgommens brune, mandige kind, hvor det
sorte skæg krusede sig, hun så ikke på hans ildfulde, mørke øjne, der
fæstede sig på hende, hun så ud, op mod den blinkende, funklende
stjerne, der strålede ned fra himlen.
Da raslede det med stærke vingeslag derude i luften, storkene kom
tilbage; og det gamle storkepar, i hvor træt det end var afrejsen og nok
kunne trænge til at hvile ud, fløj dog straks ned på rækværket ved
verandaen, de vidste det, hvilken fest det var.