»Glansen og herligheden der overgår alt hvad Jorden kender!«
sagde han.
Og liden Helga bad så blødt, så inderligt, som hun aldrig før havde
bedt, at hun, kun et eneste minut, turde se derind, kun kaste et eneste
blik ind i himmeriges rige, til Faderen.
Og han løftede hende i glans og herlighed, i en strømning af toner
og tanker; det var ikke blot uden om hende, det lyste og klang, men
inden i hende. Ord kan ikke udsige det.
»Nu må vi tilbage, du savnes!« sagde han.
»Kun ét blik endnu!« bad hun; »kun et eneste kort minut!«
»Vi må til jorden, alle gæster går bort!«
»Kun ét blik! Det sidste -!«