丹麦语安徒生童话之跑的飞快的东西4

»Jeg havde nu stemt for mig selv, når jeg ikke havde været imellem
de dømmende,« sagde mulæselet, der også var meddommer. »Man
skal tage hensyn til, ikke blot hvor hurtig man kommer frem, men
hvad andre egenskaber der kan være, som nu den ting, hvor meget
man trækker; dog det ville jeg ikke denne gang have udhævet, heller
ikke harens klogskab i sin flugt, dens kløgt, med ét at gøre et spring til
siden for at lede folk på vildspor fra, hvor den skjuler sig; nej, der er
endnu én ting, mange lægger mærke til, og som heller ikke bør være
uænset, det er den, man kalder det skønne; det har jeg her set på, jeg
så på harens dejlige velvoksne øren, det er en fornøjelse at se, hvor
lange de er! Jeg syntes, at jeg så mig selv da jeg var lille, og så stemte
jeg for ham!«