丹麦语安徒生童话之跑的飞快的东西5

»Hys!« sagde fluen, »ja, jeg vil ikke tale, jeg vil bare sige noget! Det
ved jeg, at mere end én hare har jeg løbet op. Forleden knækkede jeg
bagbenene på en af de yngste; jeg sad på lokomotivet foran banetoget,
det gør jeg tit, så iagttager man bedst sin egen hurtighed. En ung hare
løb længe foran, han anede ikke, at jeg var der; til sidst måtte han dreje
af, men så knækkedes bagbenene over af lokomotivet, for jeg sad
derpå. Haren blev liggende, jeg for videre. Det er dog vel at overvinde
den? Men jeg trænger ikke til prisen!«
»Jeg synes nu,« tænkte den vilde rose, men den sagde det ikke, det
er ikke dens natur at udtale sig, skønt det kunne være ganske godt, om
den havde gjort det. »Jeg synes nu, at solstrålen burde have fået første
hæderspris, og anden med!