丹麦语安徒生童话之跑的飞快的东西6

Den flyver i ét nu den umålelige vej fra
solen ned til os og kommer med en styrke, at al naturen vågner derved;
den har en skønhed, så at alle vi roser rødmer og dufter derved! Den
høje, dømmende øvrighed synes slet ikke at have bemærket den! Var
jeg solstråle, jeg gav dem hver et solstik - men det gjorde dem kun
gale, det kunne de blive alligevel! Jeg siger ikke noget!« tænkte den
vilde rose; »fred i skoven! Dejligt er det at blomstre, dufte og veder-
kvæge, leve i sagn og sange! Solstrålen overlever os dog alle sammen!«
»Hvad er første pris?« spurgte regnormen, der havde forsovet sig
og nu først kom til.