丹麦语安徒生童话之瓦尔德玛·多伊和他的女儿们1

Når vinden løber hen over græsset, da kruser det sig som et vand,
løber den hen over kornet, da bølger det som en sø, det er vindens
dans; men hør den fortælle: den synger det ud, og anderledes klinger
det i skovens træer, end igennem murens lydhuller, sprækker og rev-
ner. Ser du, hvor vinden deroppe jager skyerne, som var de en fåre-
hjord! Hører du, hvor vinden hernede tuder gennem den åbne port,
som var den vægter og blæste i horn! Underligt suser den ned i skor-
stenen og ind i kaminen; ilden flammer og gnistrer derved, skinner
langt ud i stuen, og her er så lunt og hyggeligt at sidde og høre til. Lad
kun vinden fortælle! Den ved eventyr og historier, flere end vi alle
tilsammen. Hør nu, hvor den fortæller:
»Hu- u- ud! Fare hen!« - det er omkvædet på visen.