Og børn var der; tre fine jomfruer, Ide, Johanne og Anna Dorthea;
jeg husker navnene endnu.
Det var rige folk, det var fornemme folk, født i herlighed og vokset
op i den! Hu- u- ud! Fare hen!« sang vinden, og så fortalte den igen.
»Her så jeg ikke, som i andre gamle gårde, den højbårne frue sidde
i højsalen med sine piger og dreje spinderokken, hun spillede på den
klingende lut og sang dertil, dog ikke altid de gamle danske sange,
men viser i fremmed tungemål. Her var liv og gæstereren, her kom
fornemme gæster fra nær og fjern, musikken klang, bægrene klang, jeg
kunne ikke døve dem over!« sagde vinden. »Her var hovmod med
bram og med brask, herskab, men ikke Vorherre!