丹麦语安徒生童话之瓦尔德玛·多伊和他的女儿们4

Så var det just majdags aften,« sagde vinden, »jeg kom vesterfra,
havde set skibe kvase i vrag på Vestjyllands kyst, jaget over heden og
den skovgrønne kyst, hen over Fyns land og kom nu over Store Bælt,
hæsende og blæsende.
Da lagde jeg mig til ro ved Sjællands kyst, nær ved Borreby Gård,
hvor endnu skoven stod med herlige ege.
De unge karle fra egnen kom herud og samlede ris og grene, de
største og tørreste, de kunne finde. De gik med dem til byen, lagde
dem i bunke, tændte ild i den, og piger og karle dansede med sang
rundt derom.