丹麦语安徒生童话之瓦尔德玛·多伊和他的女儿们8

Og midt i skoven, ved arbejdernes flok, stod Valdemar Dåe og hans
tre døtre, og de lo alle sammen ad fuglenes vilde skrig, men hans
mindste datter, Anna Dorthea, følte ynk derover i sit hjerte, og da de
også ville fælde et halvudgået træ, på hvis nøgne grene den sorte stork
havde bygget, og de små unger stak hovederne frem, bad hun for den,
bad med vand i øjnene, og så fik træet lov at stå med reden for den
sorte stork. Det var en ringe ting kun.