»Den ældste tog den yngste ved hånd,
og de for vide om verden!«
tænkte hun på den sang? - Her var de tre, - faderen var med! De gik
hen ad vejen, hvor de havde kørt i karet, de gik stoddergang med
faderen, til Smidstrup Mark, til det klinede hus, der var lejet for ti
mark årlig, det nye herresæde med tomme vægge og tomme kar. Kra-
ger og alliker fløj hen over dem og skreg, som i spot: »Fra reden! Fra
reden! Fra! Fra!« Som faglene skreg det i Borreby Skov, da træerne
blev fældet.
Hr. Dåe og hans døtre fornam det vel; jeg blæste dem om ørerne,
det var ikke værd at høre derpå.
Så drog de ind i det klinede hus på Smidstrup Mark, - og jeg for af
sted over mose og mark, gennem nøgne hække og afpillede skove, til
åbne vande, andre lande, hu- u- ud! Fare hen! Fare hen! Og det er i
alle åringer.«