Og Inger tog sin bedste stads på og sine nye sko, og hun løftede sine
klæder og gik så forsigtig, for at være ren og pæn om fødderne, og det
var jo ikke at bebrejde hende; men da hun kom, hvor stien gik over
mosegrund og der stod vand og søle et langt stykke vej, så smed hun
brødet i sølet, for at træde på det og komme tørskoet over, men idet
hun stod med den ene fod på brødet og løftede den anden, sank brødet
med hende dybere og dybere, hun blev ganske borte, og der var kun
at se et sort boblende kær.
Det er historien.
Hvor kom hun hen? Hun kom ned til mosekonen, der brygger.
Mosekonen er faster til elverpigerne, de er bekendte nok, der er skre-
vet viser om dem, og de er afmalet, men om mosekonen ved folk kun
det, at når engene om sommeren damper, så er det mosekonen, som
brygger. Ned i hendes bryggeri var det, at Inger sank, og der er ikke
til at holde ud længe.