Slamkisten er et lyst pragtgemak mod mose-
konens bryggeri! Hvert kar stinker, så at menneskene må dåne derved,
og så står karrene knugede op på hverandre, og er der et sted en lille
åbning mellem dem, hvor man kan klemme sig frem, så kan man det
dog ikke for alle de våde skrubtudser og fede snoge, som her filtrér sig
sammen; her ned sank lille Inger; alt det ækle, levende filteri var så
isnende koldt, at hun gøs gennem alle lemmer, ja hun stivnede ved det
mer' og mer'. Brødet hang hun fast til og det trak hende, ligesom en
ravknap trækker en smule strå.
Mosekonen var hjemme, bryggeriet blev den dag beset af Fanden
og hans oldemo'er, og hun er et gammelt, meget giftigt fruentimmer,
der aldrig er ledig; hun tager aldrig ud, uden at hun har sit håndar-
bejde med, det havde hun også her.