丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘6

Hun syede bisselæder til at sætte menneskene i skoene, og så havde de ingen ro; hun broderede løgn og
hæklede ubesindige ord, der var faldet til jorden, alt til skade og for-
dærvelse. Jo, hun kunne sy, brodere og hækle, gamle oldemo'er!
Hun så Inger, holdt så sit brilleglas for øjet og så endnu engang på
hende: »Det er en pige med anlæg!« sagde hun, »jeg udbeder mig
hende til en erindring om besøget her! Hun kan blive et passende
postament i mit barnebarnsbarns forgemak.«
Og hun fik hende. Således kom lille Inger til helvede. Der farer folk
ikke altid lige lukt ned, men de kan komme ad en omvej, når de har
anlæg.