»Mig må det være en fornøjelse at se på!« tænkte lille Inger, »jeg
har et kønt ansigt og gode klæder!« Og nu drejede hun øjnene, nakken
var for stiv dertil. Nej, hvor var hun tilsølet i mosekonens bryghus, det
havde hun ikke betænkt. Klæderne var som overskyllet med en eneste
stor slimklat; en snog havde hængt sig i hendes hår og daskede hende
ned ad nakken, og fra hver fold i hendes kjole kiggede frem en skrub-
tudse, der gøede ligesom en trangbrystig moppe. Det var meget ube-
hageligt. »Men de andre hernede ser da også forfærdelige ud!« trø-
stede hun sig med.