丹麦语安徒生童话之踩面包的姑娘19

ja, en herlighed var det: luften var så frisk og mild, månen skin-
nede så klart, træer og buske duftede; og så var der så hygge-
ligt hvor den sad, dens fjer- kjortel så ren og fin. Nej, hvor
alt skabt dog var frembaret i kærlighed og herlighed. Alle de
tanker, der rørte sig inde i fug- lens bryst, ville synge sig ud,
men fuglen magtede det ikke, gerne havde den sunget, som i
foråret kukker og nattergal. Vorherre, som hører også orm-
ens lydløse lovsang, fornam her lovsangen, der løftede sig i
tankeakkorder som salmen klang i Davids bryst, før den fik
ord og melodi.