Lunets liflige sanger! Vi fletter dig en krans af skovmærker, kaster den
i søen, og bølgen vil bære den til Kielerfjord, på hvis kyst dit støv er
lagt; den bringer hilsen fra den unge slægt, hilsen fra fødebyen Korsør
- hvor perlesnoren slipper.
Il
»Det er rigtignok et stykke perlesnor fra København til Korsør,«
sagde bedstemoder, der havde hørt læse, hvad vi nu nylig læste. »Det
er en perlesnor for mig, og det blev den mig allerede for nu over
fyrretyve år siden,« sagde hun.