丹麦语安徒生童话之一串珍珠8

»Da havde vi ikke dampmaskinerne,
vi brugte dage til den vej, hvor I nu kun bruger timer. Det var 1815;
da var jeg enogtyve år; det er en dejlig alder! Skønt op i de tres, det
er også en dejlig alder, så velsignet! -1 mine unge dage, ja, da var det
en anderledes sjældenhed, end nu, at komme til København, byen
for alle byerne, som vi anså den for. Mine forældre ville, efter tyve
år, engang igen gøre et besøg der, jeg skulle med; den rejse havde vi
i åringer talt om, og nu skulle den virkelig gå for sig! Jeg syntes, at
et helt nyt liv ville begynde, og på en måde også begyndte der for
mig et nyt liv.