Der blev syet og der blev pakket sammen, og da vi nu skulle af sted,
ja, hvor mange gode venner kom ikke for at sige os lev vel! Det var en
stor rejse vi havde for! Op ad formiddagen kørte vi ud fra Odense i
mine forældres holstenske vogn, bekendte nikkede fra vinduerne hele
gaden igennem, næsten til vi var helt ude af Set. Jørgens Port. Vejret
var dejligt, faglene sang, alt var fornøjelse, man glemte, at det var en
svær, lang vej til Nyborg; mod aften kom vi der; posten indtraf først ud
på natten, og før afgik ikke B ørt-fartøj et; vi tog da om bord; der lå
nu ud foran os det store vand, så langt vi kunne øjne, så blikstille. Vi
lagde os i vore klæder og sov.