丹麦语安徒生童话之真可爱11

Alfred formede Kalas og svigermamas buste; de sad for ham og så,
hvorledes han med fingeren glattede og bøjede det bløde ler.
»Det er nu for vor skyld,« sagde svigermama, »at De selv gør det
simple arbejde, og ikke lader Deres karl klatte det sammen!«
»Det er just nødvendigt at jeg former det i leret!« sagde han.
»Ja, De er nu altid så overordentlig galant!« sagde mama, og Kala
trykkede stille hans hånd, som leret sad på.
Og han udviklede for dem begge to naturens herlighed i det skabte,
hvorledes det levende stod over det døde, planten over mineraliet,
dyret over planten, mennesket over dyret; hvorledes ånd og skønhed
åbenbarede sig gennem formen, og at billedhuggeren gav den jordiske
skikkelse af det herligste i dets åbenbarelse.