Og Kala var blevet fatigeret af rejsen, vedvarende fatigeret, det var
det værste. Sophie kom der i huset, og gavn gjorde hun.
Det måtte man erkende, sagde svigermama, at Sophie forstod sig på
husvæsen og kunstvæsen og alt hvad hun efter sin formue ikke havde
råd til, og så var hun dertil meget agtbar, inderlig trofast; det viste hun
ret da Kala lå syg og tabte sig.
Hvor foderalet er det hele, der må foderalet holde ud, ellers er det
forbi med foderalet - og det var forbi med foderalet, Kala døde.
»Hun var dejlig!« sagde moderen, »hun var rigtignok noget andet
end antikkerne, de er så ramponerede! Kala var hel og det skal en
skønhed være.«