丹麦语安徒生童话之真可爱18

Alfred græd, og moderen græd, og de gik begge i sorte klæder,
mama klædte sort især, og hun gik længst i sort, bar længst sorg, og
hun fik den sorg til, at Alfred giftede sig igen, tog Sophie, der ikke
havde udvortes.
»Han er gået til yderligheder!« sagde svigermama, »gået fra det
dejligste til det grimmeste, han har kunnet glemme sin første kone.
Der er ikke udholdenhed hos mandfolk! Min mand var anderledes!
Han døde også før jeg.«
»Pygmalion fik sin Galathea!« sagde Alfred, »ja, det stod i brude-
visen; jeg havde også virkelig forelsket mig i den dejlige statue, der fik
liv i mine arme; men den beslægtede sjæl, som himlen sender os, en af
dens engle, der kan føle med os, tænke med os, løfte os, hvor vi bøjes,
har jeg nu først fundet og vundet.