Unge og sunde var de begge to, velvoksne og med stærke lemmer,
men Jørgen var den smidigste.
Oppe i Norge drager bønderfolket til sæters og fører kvæget på
græsning i højderne, på Jyllands vestkyst har man inde i klitterne
oprejst hytter, tømret af vrag og belagt med hedetørv og lynglag,
sovesteder strækker sig stuen rundt, og her sover, bygger og bor i den
tidlige forårstid fiskerfolket; hver har sin »æsepige«, som hun kaldes,
og hendes hverv er at sætte mading på krogen, modtage fiskerne ved
landstigningen med varmt øl og skaffe dem mad, når de trætte kom-
mer til huse. Æsepigerne slæber fra båden fiskene, skærer disse op og
har meget at gøre.