»Men Morten har ikke og får ikke.«
»Men vi tænker os nu, at han fik!«
»Ja, så tog jeg vel Morten, for sådan har jeg det nu! Men det kan
man ikke leve af.«
Og Jørgen tænkte derover den hele nat. Der var noget i ham, han
kunne ikke selv gøre sig rede derfor, men han havde en tanke, der var
stærkere end hans kærlighed til Else! - Og så gik han til Morten, og
hvad han der sagde og gjorde havde han vel betænkt, han overlod ham
på de billigste vilkår huset, selv ville han tage hyre, det lystede ham så.
Og Else kyssede ham midt på munden, da hun hørte det, for hun holdt
jo mest af Morten.